Om Favrholmvænget / Godt at vide! / Fyr korrekt i brændeovnen

Fyr korrekt i brændeovnen

Vil du gerne vide mere om, hvordan du fyrer korrekt i din brændeovn uden at genere hverken miljø eller naboer, så tjek følgende simple råd for korrekt brændefyring i brændeovn.

1. Brug kun tørt og rent træ
Korrekt brændefyring forudsætter, at du kun bruger tørt og rent træ. Hvis brændet er for vådt, afkøles ovnen og forbrændingen bliver ufuldstændig og medfører større forurening og en dårligere udnyttelse af energien i brændet. Samtidig får du en tilsodet ovn og skorsten, som i sidste ende kan resultere i en skorstensbrand.
 
Brændets vandindhold bør højst være 18 procent. Husk at skrald og affaldstræ ikke er brænde, men affald - der skal afleveres på den lokale genbrugsstation eller til den kommunale indsamlingsordning.
 
2. Sørg for rigeligt med luft til forbrændingen
For at sikre en fuldstændig forbrænding, er det vigtigt, at der tilføres luft nok til forbrændingen. Ellers vil der frigives partikler og gasser, som kan sætte sig som sod i skorstenen eller slippe uforbrændt ud til miljøet, hvor den indeholder store mængder sundhedsskadelige partikler. Skru derfor først ned for lufttilførslen, når flammerne bliver lysere. Når der til sidst er gløder, er alle træets gasser afbrændt og brænder rent.
 
3. Fyr kun lidt træ af ad gangen
I en brændeovn skal der fyres ofte og med små mængder træ - vel og mærke i kilo og ikke i antal brændestykker. Til de fleste ovne bør brændet ikke være længere end 30 cm og ikke tykkere end 6-8 cm.
På miljøstyrelsens kampagneside Brændefyringsportalen kan du finde flere gode råd og tips til brændefyring på den miljøvenlige måde, samt se flere film, der viser de fire fyringsregler.
Favrholmvængets Grundejerforening | 3400 Hillerød